Testamenter og arv

MP Advokater ApS rådgiver i forbindelse med arveret og testamentariske muligheder, herunder udarbejder vi testamente, således at arveladers ønsker sikres.

Vores rådgivning omfatter blandt andet:

  • Indledende drøftelser om arveretlige overvejelser
  • Konkretisering via udkast til testamente
  • Udarbejdelse og drøftelser frem mod endeligt testamente

Ansvarlig(e) medarbejder(e)

Mads Petersen
Advokat (H), Indehaver

mp@mpadvokater.dk

Jarl Mark Herringe
Advokat, Indehaver

jh@mpadvokater.dk

Cathrine H. N. Jensen
Advokat

chj@mpadvokater.dk

Book et formøde

På formødet gennemgår vi din problemstilling og hvilken rådgivning, samt hvilke af vores ydelser du har behov for. Vi giver dig herefter et økonomisk overblik ud fra dine behov og dine ønsker.

Book formøde nu

Indholdsfortegnelse:

Hvad er et testamente?

Hvis ikke du laver et testamente, vil det være arveloven, der bestemmer, hvem der skal arve efter dig, og hvordan dit dødsbos værdier skal fordeles, når du engang ikke er her længere. Hvis du laver et testamente, kan du selv få lov til at bestemme over en stor del af den arv, du efterlader dig. I nogle tilfælde er det dog ikke hele arven, du kan bestemme over.
Et testamente vil indeholde nedskrevne beslutninger om, hvad der skal ske, når du ikke længere er her.

Når du laver et testamente, kan du altså få lov til at fordele din arv på en måde, som ikke står i arveloven, hvilket kan have stor betydning for dine arvinger. Et testamente kan ses som et udtryk for respekt og omtanke for dine nærmeste.

Når du skriver dit testamente, må det ikke ske under tvang, og du skal mentalt være ved dine fulde fem. For at dette kan sikres, skal din underskrift af testamentet bevidnes af en notar, eller af to vidner, der ikke har fordel af testamentet.

Ud over at du i dit testamente kan vælge de arvinger, du vil, kan dit testamente også indeholde dine ønsker til begravelse, eller hvordan du gerne vil have dit dødsbo behandlet. I testamentet kan du også bestemme, at dine arvinger skal have arven som særeje, og om de skal kunne have mulighed for at ophæve særejet. Uden et testamente vil dit dødsbo blive fordelt efter arveloven.

Et dødsbo er de ejendele, gæld og værdier du har, når du er gået bort. Hvis du efterlader dig en ægtefælle, og I ikke har en ægtepagt, vil dødsboet bestå af halvdelen af ejendelene, gælden og værdierne, og så vil den anden halvdel stadig tilhøre din ægtefælle.

Hvis du skulle blive ramt af akut sygdom eller lignende, har du mulighed for at oprette et midlertidigt nødtestamente, hvor der ikke er de samme krav til notar eller vidner. Et nødtestamente kan for eksempel skrives på et stykke papir, i en e-mail eller optages som lydfil, hvis du ikke er i stand til at lave et almindeligt testamente. Et nødtestamente er ikke længere gyldigt, hvis det i tre måneder har været muligt for dig at lave et almindeligt testamente med vidner eller notar, og derfor bliver de oftest lavet på dødslejet eller ved pludselig opstået sygdom.

Hvis du ikke har en ægtefælle eller efterkommere, vil du selv kunne bestemme over hele arven i dit testamente.

Ønsker du, at nogle af dine arvinger skal arve mindre eller mere end arveloven bestemmer, kræver det, at du har lavet et testamente, og kun med et testamente vil du kunne tilgodese andre end dem, der er dine arvinger ifølge arveloven.

Hvis du ikke ønsker, at dine arvinger skal arve fælles med deres ægtefælle, skal du gøre arven til deres særeje i dit testamente.

For at dit testamente skal være gyldigt, er der en række krav, der skal opfyldes. Blandt andet skal dit testamente dateres og underskrives, mens to uvildige vidner eller en notar overværer underskrivningen af testamentet, så de kan bevidne, at du underskriver testamentet af egen fri vilje, og at du er tilregnelig på tidspunktet for underskrivningen.

Hvis du har underskrevet dit testamente med en notar som vidne, vil det blive gemt i Centralregisteret for Testamenter, og det vil automatisk blive fundet, når du går bort.
Hvis du derimod selv har valgt to vidner til at overvære underskrivningen, vil du selv skulle opbevare testamentet, så du er sikker på, at dine efterladte nemt kan finde det frem, når du går bort.

I dit testamente har du mulighed for at beskrive bestemte beløb, genstande eller andele af dit samlede dødsbo, som du gerne vil have bestemte personer eller organisationer skal arve.

Det kan være svært for dig at vide, præcis hvad dit dødsbo ender med at være værd, så i stedet for at testamentere specifikke beløb til dine arvinger, kan det være en god idé at fordele din arv i andele, så arving 1 for eksempel skal arve ⅜, arving 2 skal arve ⅛ del og så videre.

For at undgå at der skulle opstå tvivl omkring din arv, er det vigtigt, at du beskriver dine ønsker så præcist som muligt.

Ønsker du at tilbagekalde et testamente, du har oprettet, kan dette ske ved et vidnetestamente, notartestamente eller et nødtestamente. Du har altså mulighed for at henvende dig til notaren, hvis du ønsker at ændre et testamente eller helt tilbagekalde det. Testamentet behøver du ikke tilbagekalde hos en notar, selvom det er oprettet som notartestamente, og det behøver ikke tilbagekaldes hos den notar, det er oprettet hos.

En ændring eller tilbagekaldelse kan ske ved oprettelse af et nyt testamente, hvori du tilbagekalder eller ændrer det tidligere testamente.
Ønsker du, at testamentet skal være et notartestamente, skal du tage en kopi af dit nye testamente med til notaren. Ud over kopien skal du medbringe billedlegitimation og betale en retsafgift på 300 kr. (2021)

Hvis dine arvinger skulle blive uenige om, hvem der er arvinger, hvordan arven skal fordeles, hvem der skal arve hvilke ting med mere, udpeger skifteretten en bobestyrer til at behandle boet, hvis du ikke selv har indsat en bobestyrer i dit testamente, inden du går bort.
Denne bobestyrer skal, når du er gået bort, afgøre, hvordan boet skal administreres. Bobestyreren skal altså tage stilling til, hvornår dine tinge skal sælges, om der skal anlægges sager om penge, du havde til gode, og hvornår udarbejdelsen af boopgørelsen skal finde sted. Hvis arvingerne er uenige i bobestyrerens afgørelser, kan arvingerne indlevere en skriftlig klage til skifteretten senest fire uger efter, at bobestyreren har truffet afgørelsen.

Uanset hvilken form for testamente du vælger at lave, vil det være dit eget ansvar, at indholdet af det er gyldigt. Dette er altså ikke noget, notaren eller dine vidner skal sikre sig, de skal blot sikre sig, at underskriften på testamentet er din. Derfor er det en god idé at få en advokat til at hjælpe dig med at oprette dit testamente.

Børnetestamente

Hvis du har børn under 18 år, er det en rigtig god idé, at du opretter et børnetestamente. Med et børnetestamente kan du nemlig ønske at forældremyndigheden bliver tildelt en enkeltperson eller et ægtepar, som du ved, at dit/dine børn og dig har et godt forhold til.
Et børnetestamente giver dig altså muligheden for at sikre, at dine børn får en tryg opvækst i velkendte rammer, hvis du en dag ikke er her mere.

Hvis du har den fulde forældremyndighed over dine børn, og du skulle gå bort, vil forældremyndigheden blive tildelt den anden biologiske forælder som udgangspunkt. Det kan virke som et meget naturligt valg for Familieretshuset, men der kan være omstændigheder, hvor den anden biologiske forælder ikke er den bedste til at overtage forældremyndigheden.

Hvis den anden biologiske forælder slet ikke, eller stort set ikke, har haft kontakt til barnet eller der er helbredsmæssige eller sociale forhold, der gør den anden forælder uegnet til at overtage forældremyndigheden, vil det være bedre for barnet, at forældremyndigheden gik til en anden. Et børnetestamente er altså en måde, hvorpå du kan lave en begrundet anmodning til Familieretshuset om, at forældremyndigheden ikke går til den anden biologiske forælder, hvis denne ikke er i stand til at tage sig af barnet.

Hvis du deler forældremyndigheden med en nuværende eller tidligere partner, skal I være enige om, hvem der skal overtage forældremyndigheden. Du kan altså ikke fratage forældremyndigheden fra din partner, ved at lave et børnetestamente.

Uden et børnetestamente er der mange, der tror, at børnenes gudforældre overtager forældremyndigheden. Men det er altså ikke tilfældet. Titlen som gudforældre kommer hverken med juridiske eller økonomiske forpligtelser.

Hvis børn bliver forældreløse, og der ikke er lavet et børnetestamente, vil det være Familieretshuset, der afgør, hvem der skal have forældremyndigheden. De vil afgøre det ved at forhøre sig blandt familie og nære venner og på den måde undersøge, hvem der kan og vil tage vare på børnene. Et børnetestamente er din mulighed for at få indflydelse på Familieretshusets afgørelse, da de vil gå meget langt for at tage hensyn til dine ønsker, så længe du har skrevet dem i et børnetestamente. Den eneste grund til at Familieretshuset vil se bort fra dine ønsker er, hvis dine ønsker i børnetestamentet taler imod hensynet til barnet.

Når du laver et børnetestamente, er det en god idé, at du skriver hvorfor du vælger, som du gør. Når du gør det, gør du det nemmere for Familieretshuset at forstå dine ønsker og træffe en afgørelse, der stemmer overens med dine ønsker i børnetestamentet.

For at dit børnetestamente kommer til at indgå i Familieretshusets overvejelse bag deres afgørelse, er det vigtigt, at de kender til børnetestamentet. Der findes to måder, hvorpå du kan sørge for dette. Du kan vælge at give børnetestamentet til den eller de personer, som du gerne vil videregive forældremyndigheden til, eller du kan vælge den mere sikre måde, som er at få opbevaret det ved en notar. Hvis det opbevares hos en notar, vil Familieretshuset automatisk blive bekendtgjort med børnetestamentet, hvis du eller I skulle gå bort.

For at et børnetestamente er gyldigt, skal det underskrives med NemID af den eller de forældre, der har forældremyndigheden. Et børnetestamente kræver ikke tinglysning, vitterlighedsvidner eller lignende.

Udvidet samlevertestamente

Selvom der er mange, der tror det, så arver ugifte samlevende ikke efter hinanden ifølge arveloven – heller ikke selvom de har fælles børn. Men hvis du og din samlever ønsker at arve efter hinanden, er det muligt ved enten at blive gift eller ved at oprette et testamente som for eksempel et udvidet samlevertestamente.

Samlevende bliver kun begunstiget, når det kommet til pension eller livsforsikring, og kun hvis de har boet sammen i minimum to år, og/eller hvis de har, eller venter, barn sammen. Hvis de har det, bliver de nemlig betragtet som hinandens nærmeste pårørende.

Et udvidet samlevertestamente er brugbart for samlevende, ugifte par, der gerne vil arve efter hinanden, på samme måde som ægtefæller ville gøre det. Hvis du og din samlever gerne vil sikre hinanden bedst muligt i tilfælde af dødsfald, skal I derfor oprette et testamente, da arveloven ikke hjælper i jeres situation.

Med et samlevertestamente stilles du og din samlever, som var I ægtefæller. Det, at være ægtefæller, har nemlig sine fordele, når det kommer til arveret. Ægtefæller kan nemlig arve efter hinanden, uden at de skal betale tillægsafgiften på 25%, der normalt bliver lagt oveni arveafgiften på 15%, der gælder for samlevende. Derudover vil I som ægtefæller kunne modtage større arv, fordi det bliver muligt at reducere tvangsarven til jeres børn fra 25% til 12,5%. Har du ingen børn, kan din samlever arve hele din formue.

For at du og din samlever kan oprette et udvidet samlevertestamente, skal I opfylde visse betingelser.

Det skal være muligt for jer at indgå et ægteskab eller et registreret partnerskab. Derfor kan ingen af jer altså være gift eller separeret, når I skal oprette testamentet, og søskende eller nært beslægtede vil ikke kunne indgå i denne form for testamente.

I må ikke have et gældende udvidet samlevertestamente med en tidligere partner. Hvis I har haft tegnet et, skal det være tilbagekaldt eller bortfaldet.

Inden den første samlever går bort, skal I have boet på samme adresse og vente, have eller have haft barn sammen, eller også skal I have boet sammen i 2 år, mens I har levet i et ægteskabslignende forhold. Disse forhold skal ikke nødvendigvis være opfyldt, når testamentet oprettes, men de skal være opfyldt ved førstafdødes død.

Med et udvidet samlevertestamente bliver du arveretligt anset for ægtefælle, men det giver dig også mulighed for på forhånd at kunne udtage bestemte genstande af arven, som har tilhørt den afdøde samlever. Du får fortrinsret til at vælge og udtage bestemte ejendele.

Testamentet giver også ret til suppleringsarv (ægtefælleudlæg), hvor den længstlevende ægtefælle har mulighed for at udtage en værdi af boet på op til 810.000 kr. (2021), vel at mærke uden at eventuelle tvangsarvinger har ret til arv af værdien.

Derudover er der muligheden for at anvende reglerne om arvehenstand. Arvehenstand vil sige, at længstlevende samlever helt eller delvist har lov til at vente med at udbetale arv til den førstafdøde samlevers børn.

Selvom I som udgangspunkt bliver stillet som ægtefæller rent arveretligt, når I opretter et udvidet samlevertestamente, er der dog enkelte undtagelser, som kun gælder ægtefæller. Den vigtigste undtagelse er, at I ikke kan sidde i et uskiftet bo. Derfor skal I gøre brug af arvehenstand, hvis den længstlevende skal have størst chance for at kunne klare sig økonomisk efterfølgende.

Hvis I ikke opfylder reglerne for oprettelse af et udvidet samlevertestamente, men stadig gerne vil sikre hinanden arveretligt, har I mulighed for at oprette et gensidigt samlevertestamente, hvilket egentligt er et “almindeligt” testamente. I testamentet kan I angive, at I gerne vil arve mest muligt efter hinanden, så det kun bliver den tvangsarv, der er til eventuelle børn, der kan tage en del af arven fra den længstlevende samlever.

Hvis der er tvangsarv til børn, vil tvangsarven udgøre 25% af den samlede arv, hvorimod den for ægtefæller vil udgøre 12,5%. Husk at være opmærksom på, at I med et gensidigt samlevertestamente ikke kan undgå arveafgiften.

Indbotestamente

Du kan bruge et indbotestamente til at fordele almindeligt indbo og dine personlige ejendele. Der er ikke nogen særlige krav til udformningen af indbotestamenter, men dit indbotestamente skal være dateret og underskrevet. I et indbotestamente skal det tydeligt fremgå, hvem der skal arve hvad. Denne form for testamente kan godt stå for sig selv, men det kan også bruges som tilføjelse til et vidne- eller notartestamente.

De ting, der arves grundet et indbotestamente, vil indgå i dine arvingers normale arveandel, med mindre du i testamentet gør det tydeligt i din beskrivelse, at tingene arves inden den almindelige fordeling mellem dine arvinger.

Hvis der er nogen, der arver noget fra dig, inden arven skal fordeles, kalder man modtageren legatar i stedet for arving.
Ønsker du at testamentere en værdifuld samling af smykker til ét af dine børn som almindelig arv, vil det betyde, at barnet vil få et mindre beløb end de andre arvinger.
Hvis du i stedet testamenterer din samling af værdifulde smykker til et barn som legatar, vil barnet få den samme andel af arven som dine andre børn.

Advokat testamente

Når du skal lave dit testamente, er det en god idé, at du rådfører dig med en advokat, så du er sikker på, at testamentet opfylder alle dine ønsker og behov.

Hos MP Advokater kan vi hjælpe dig med at udforme dit testamente, så det dækker dine behov bedst muligt. Du er altid velkommen til at kontakte os, for at få professionel og nærværende rådgivning.

Arveloven

Arveloven indeholder de mest grundlæggende regler omkring arv. Blandt andet omfatter arveloven, hvem der arver, når en person går bort, muligheden for uskiftet bo samt hvilke regler der gælder for testamente.
Ifølge arveloven vil dit dødsbo blive delt ligeligt mellem din eventuelle ægtefælle og dine efterkommere. Hvis du både efterlader dig en ægtefælle og efterkommere, vil arveloven tildele halvdelen til din ægtefælle og dine børn vil skulle dele den resterende halvdel af arven. Dog vil en ægtefælle altid have ret til at få et ægtefælleudlæg på op til 810.000 (2021) af jeres fælles bo.

Hvis du kun efterlader dig enten en ægtefælle eller efterkommere, vil den/de arve det hele.

Hvis du hverken efterlader dig ægtefælle eller efterkommere, vil arven gå til dine forældre. Hvis dine forældre ikke lever længere, vil arven gå til dine eventuelle søskende eller deres efterkommere.
Hvis der ikke er nogen arvinger blandt dine forældre eller deres efterkommere, vil arven gå til dine bedsteforældre, og hvis de er borte, vil dine bedsteforældres børn arve som sidste mulighed – dine bedsteforældres børn vil være eventuelle farbrødre, morbrødre, fastre eller mostre. Dog er farbrødre, morbrødre, fastre eller mostres børn (dine fætre og kusiner) ikke arvinger ifølge arveloven. Hvis der, blandt personerne beskrevet i dette afsnit, ikke findes nogen arvinger, og du ikke har skrevet et testamente, vil din arv gå til staten.

Det er vigtigt at huske på, at pension ikke automatisk hører ind under din samlede arv ifølge arveloven. Hvis du har et ønske om, at der er en anden, der skal arve din pensionsopsparing, er du nødt til at håndtere det i policen for den pågældende pensionsopsparing. Hvis ikke det håndteres i policen, vil pensionsopsparingen gå til nærmeste pårørende.

Arveklasser

Dine slægtninge inddeles i tre arveklasser ifølge arveloven. Hvis du ikke har nogen slægtninge i første arveklasse, vil din arv gå videre til den næste arveklasse, hvorefter den til sidst vil ende i tredje arveklasse.
Ifølge arveloven er dine nærmeste arvinger din ægtefælle, dine børn og børnebørn. Disse kaldes også tvangsarvinger.
I anden arveklasse er der forældre, søskende, niecer, nevøer og deres børn.
I tredje arveklasse er der bedsteforældre, morbrødre, farbrødre, mostre og fastre.

Samlever arv

Arveregler samlevende

Det er vigtigt, at I som ugifte samlevende sætter jer ind i, hvilke konsekvenser det at være ugifte kan have for jeres gensidige arveret.

Har du en samlever, du ikke er gift med, skal I være opmærksomme på, at I ikke arver hinanden – heller ikke selvom I har boet sammen i mange år og har fælles børn. Derfor er den eneste måde, hvorpå I kan komme til at arve hinanden, at oprette et testamente. Ved at oprette et testamente sikrer I hinanden bedst muligt.

Har du og din samlever fælles børn, eller børn fra et tidligere forhold, vil det være børnene, der arver efter sin forælder. Arven fra deres forælder vil blive delt ligeligt mellem de børn, den afdøde efterlader sig.

Er barnet/børnene ikke myndige endnu, og overstiger arven 75.000 kr., vil beløbet blive anbragt i en godkendt forvaltningsafdeling, og kan som hovedregel ikke bruges eller hæves, før barnet bliver myndigt. Derfor risikerer du/din partner som længstlevende samlever altså at være rigtig svært stillet økonomisk, hvis I ikke har oprettet et testamente.

Opretter I et testamente, får I selv mulighed for at bestemme over en del af arven. Har I børn eller børnebørn, har de, ligesom ægtefæller, status som tvangsarvinger. Ved at oprette et testamente, kan afdøde selv være med til at bestemme, hvordan de resterende 75% af arven skal fordeles. På den måde kan afdøde vælge at begunstige sin samlever, og lade en mindre del af arven gå til børnene.

Fordeling af arv

Når du går bort, skal arven efter dig fordeles mellem de efterladte.

Hvis du efterlader dig en ægtefælle og jeres fælles børn, skal arven deles mellem dem. Din ægtefælle vil arve halvdelen, og den resterende halvdel skal deles ligeligt mellem jeres børn. Vælger din ægtefælle at blive siddende i uskiftet bo, vil jeres børn først arve, efter din ægtefælle går bort.

Efterlader du dig ikke en ægtefælle, skal arven deles mellem den resterende familie. Her har børn, børnebørn og oldebørn, altså dine livsarvinger, fortrinsret til at arve.

Hvis du ikke efterlader dig nogen livsarvinger, men kun din ægtefælle, vil din ægtefælle få hele arven.

Efterlader du dig hverken ægtefælle eller livsarvinger, vil arven blive fordelt mellem den øvrige familie alt efter arveklasser.
Hvis du ikke efterlader dig arvinger, og du heller ikke har et testamente, vil arven gå til staten.

Tvangsarv

Begrebet tvangsarv betyder, at du ikke frit kan bestemme, hvem der skal arve efter dig. Der er nemlig nogle arvinger, der har krav på at arve efter dig.

Tvangsarv vil blive tildelt afdødes børn og ægtefælle. Hvis den afdødes børn ikke lever længere, men børnebørnene gør, vil disse være tvangsarvinger. Hvis børnebørnene heller ikke lever længere, vil tvangsarven gå til oldebørnene.

Har du en stor formue, kan du begrænse tvangsarven til 1.350.000 (2021) per arving. Dette kan dog kun gøres, hvis der er tale om børn (livsarvinger) og ikke ægtefæller.

Uanset hvad du har skrevet i dit testamente, tilkommer en del af arven din ægtefælle eller dine børn. Disse kaldes også for livsarvinger.

Livsarvinger (også kaldet tvangsarvinger)

At være livsarving, eller tvangsarving, betyder, at retten til at arve ikke kan tages fra en. Den del af arven, der går til tvangsarven, er en fjerdedel af det, den afdøde efterlader sig. Er der flere tvangsarvinger, skal de som minimum dele en fjerdedel af arven.

Selvom du laver et testamente, vil du ikke frit kunne vælge, hvem der skal arve efter dig. Er der tvangsarvinger, skal en fjerdedel af arven gå til dem. Det er altså ikke muligt at gøre tvangsarvinger arveløse.

Arveforskud

Arveforskud kan du benytte dig af, hvis du gerne vil give dine arvinger forskud på den arv, de skal modtage, når du engang er gået bort.

I dansk lovgivning er der ikke fastsat nogen formkrav til et arveforskud. Derfor vil du faktisk kunne give et arveforskud mundtligt. Dog vil manglende dokumentation for arveforskud kunne medføre, at det beløb du har givet, vil blive betragtet som en gave – hvis beløbet bliver betragtet som en gave, vil der ikke blive reguleret i arven, for at udligne eventuelle forskelle mellem dine arvinger.

Hvis du udformer dokumentation for arveforskuddet, vil du kunne fjerne al tvivl og dermed sikre, at fordelingen af arven er i tråd med dine ønsker. I dokumentet skal du skrive, hvem arvelader er, hvem arvingen er, hvor stort et beløb der skal gives, hvordan og hvornår det overføres, og at der er tale om netop arveforskud og ikke en gave eller arveafkald mod vederlag.

Arveforskud til børn

Du kan kun give arveforskud til dine legale arvinger. Som udgangspunkt er det din ægtefælle og dine børn, der kan modtage arveforskud.

Der er forskel på en gave og på arveforskud. Arveforskud vil senere blive modregnet i den arv, som modtageren ellers ville have fået. Derfor er der udelukkende tale om en fremskyndelse af tidspunktet for udbetaling af arven.

Hvis du for eksempel har flere børn, og du ønsker at hjælpe det ene barn ved behov for økonomisk hjælp, men ikke vil gøre forskel på dine børn, kan du gøre brug af arveforskud. Den økonomiske hjælp, dine børn modtager, vil blive modregnet i deres arv. Derudover vil du i dokumentet kunne træffe bestemmelse om, at det arveforskud, modtageren får, skal være modtagerens særeje. Når arveforskuddet gøres til modtagerens særeje, sikrer du dig, at pengene ikke vil skulle indgå i en bodeling, hvis din arving skal skilles.

Må begge forældre give arveforskud (gave)?

Ja, begge forældre må give arveforskud. Både du og den anden forælder kan altså give jeres børn 68.700 kr. (2021) om året. Det vil sige, at hvert af jeres børn kan modtage 2x 68.700 kr. – i alt 135.400 kr. om året.

Arveforskud børnebørn (gave børnebørn)

Hvis du for eksempel ønsker at give arveforskud til dine børnebørn, er dette muligt helt på linje med dine børn.

Hvis du f.eks. har 5 børnebørn, kan to forældre give hvert barn kr. 135.400, hvilket børnebørnene herefter kan beholde eller give i gave til deres forældre.

Sådanne konstruktioner har betydning for betaling af arveafgift, men kan også have betydning for boets skattepligt, så der kan være mange penge at spare med den rigtige arveplanlægning.

Arveforskudskontrakt

Hvis din arving skulle ende i en økonomisk svær situation, kan det være, du gerne vil hjælpe arvingen med et arveforskud. Det kan dog skabe nogle problemer, hvis du har flere arvinger og ikke vil gøre forskel på disse. Problemet opstår, hvis du ikke har mulighed for eller lyst til at forære alle dine arvinger samme beløb på samme tidspunkt.

For at løse problemet kan du vælge at lade din arving indgå en arveforskudskontrakt. Det er et juridisk dokument, der indeholder information om størrelsen på arveforskuddet, hvornår det er givet, samt om arveforskuddet skal gives som fælleseje, skilsmissesæreje eller fuldstændigt særeje.

Hvis du får lavet en arveforskudskontrakt, medfører det, at arveforskuddet vil blive fratrukket arvingens arvelod senere. Det betyder, at det vil blive fratrukket det, der er tilbage til den pågældende arving, når hele arven er blevet fordelt. Du skal være opmærksom på, at arveforskudskontrakten skal udfærdiges senest på tidspunktet, hvor du giver arveforskuddet. Hvis ikke den er udformet til den tid, vil det i stedet betragtes som en gave, der ikke skal fratrækkes arvingens arvelod, og det vil blive beskattet som en gave.

Skat af arv (boafgift af arv)

Skat af arv er det, der kaldes boafgift. Boafgiften bliver beregnet ud fra de samlede værdier, du efterlader dig, når du går bort. Efterlader du dig en ægtefælle, skal denne ikke betale boafgift af arven. Boet skal betale 15% i boafgift af den arv, der går til den nærmeste familie. Inden boafgiften skal betales, er der et bundfradrag på 308.800 kr. (2021), der ikke skal betales boafgift af. Når skifteretten skal beregne boafgiften, er det altid bundfradraget fra dødsåret. Når boafgiften på de 15% er trukket fra, skal boet betale en tillægsboafgift på 25% af den del af arven, der går til arvinger uden for den nærmeste familie.

Arvinger uden for nærmeste familie er for eksempel søskende, niecer og nevøer, med mindre du har haft fælles bopæl med dem i de sidste to år op til din bortgang.

Skattefri arveforskud

Det er altid muligt for dig at give skattefri arveforskud til din ægtefælle, mens du skal være mere påpasselig ved større gaver til samlevende, da disse kan være skattepligtige som indkomstskat.

Du kan vælge at give afgiftsfrie gaver til børn, børnebørn, oldebørn, stedbørn, samlevende (hvis I har haft fælles bopæl de sidste to år før modtagelsen af gaven), forældre og visse plejebørn.

Vil du gerne give gaver til andre personer end de, der er listet ovenfor, vil gaverne blive indkomstbeskattet.

Med afgiftsfrie gaver vil du kunne give hvert af dine børn 68.700 kr. (2021) om året, uden at de skal betale afgift af beløbet. Hvis du ønsker, at de skal modtage over dette beløb, kan der oprettes et familiegældsbrev.

Du skal være opmærksom på, at afgiftsfrie gaver og arveforskud ikke er det samme. Arveforskuddet, som det fremgår af navnet, er nemlig et forskud på arven, og derfor skal beløbet modregnes, når arven udbetales ved givers død.

Arv og gæld

Som udgangspunkt arver du ikke gæld. Det betyder dog ikke, at det ikke kan få konsekvenser for dig, særligt hvis du er den længstlevende ægtefælle.

Når du går bort, vil alle dine ejendele indgå i det, man kalder et dødsbo. I dødsboet vil din formue og din gæld blive gjort op, så det er til at danne sig et overblik over, hvordan eventuel gæld kan blive betalt af, og hvordan arven derefter kan fordeles. Er der gæld i dødsboet, vil denne som udgangspunkt blive betalt ud, inden dine arvinger kan modtage den resterende del af arven. Det betyder altså, at gælden vil blive betalt med formuen fra dødsboet.

Hvis der er mere gæld i dødsboet, end der er formue, vil det blive opgjort som et konkursbo. Hvis der ikke allerede er en bobestyrer over dødsboet, betyder det, at der vil blive tildelt en af skifteretten. Det, bobestyreren gør, er at agere en form for kurator og behandle boet efter dødsboskiftelovens regler, som minder om konkursloven.

En af de første ting, bobestyreren tager sig af, er at indrykke en annonce i Statstidende om behandlingen af dødsboet. Efter annoncen er blevet indrykket, har dødsboets kreditorer (dem dødsboet skylder penge) 8 uger til at henvende sig til bobestyreren med deres krav. Efter bobestyreren har modtaget kravene, undersøger bobestyreren dem og laver derefter en oversigt over behandlingen af dødsboet. Værdierne i dødsboet uddeles i prioriteret rækkefølge til kreditorerne, hvilket fremgår af oversigten. Oversigten vil så blive præsenteret på et møde med boets kreditorer.

Gæld ved privat skifte

Hvis et dødsbo med gæld bliver behandlet som et privat skifte, vil du som arving komme til at hæfte for gælden, hvis ikke du har skabt dig et ordentligt overblik over gælden og kreditorerne, inden boet deles.

Hvis der allerede er blevet valgt privat skifte, og du ikke ønsker at hæfte for afdødes gæld, kan du lade en bobestyrer skifte boet. På den måde undgår du at hæfte for afdødes gæld.

Gæld ved uskiftet bo

Ønsker du at sidde i et uskiftet bo, og din ægtefælle har gæld, kommer du som længstlevende til at overtage gælden. Derfor er det meget vigtigt, at du gør dig nogle overvejelser omkring situationen og din ægtefælles økonomi, før du tager beslutningen om at sidde i uskiftet bo.

Gæld og formuefællesskab

Har din ægtefælle stor gæld og afgår ved døden, risikerer du at være tvunget til at betale halvdelen af din formue til din afdøde ægtefælles kreditorer. Dette vil være tilfældet, hvis du og din ægtefælle ikke har oprettet en ægtepagt og dermed har formuefællesskab.

Når en ægtefælle afgår ved døden, vil formuefællesskabet ophøre. Det betyder, at der vil ske en bodeling mellem ægtefællerne (i dette tilfælde mellem dødsboet og dig). Ved bodeling skal du overdrage halvdelen af din formue til dødsboet og omvendt. Er der kun gæld i dødsboet, modtager du ikke noget, men du skal stadig afgive halvdelen af din formue til dødsboet.

Er din ægtefælles gæld stor, risikerer du både ikke at modtage penge fra dødsboet ved bodelingen samtidig med at de penge, dødsboet får fra dig, vil gå til dødsboets kreditorer.
Denne problemstilling kan du heldigvis helt komme til at undgå ved at lave en ægtepagt med fuldstændigt særeje.

Arveafgift (boafgift)

Arveafgift, som boafgift tidligere blev kaldt, en den del af arven, der skal betales i afgift til staten. Afgiften afhænger af, hvor meget du har efterladt dig og til hvem.
Boet skal ikke betale boafgift af arven til registrerede partnere og ægtefæller. Der skal betales 15% boafgift af den del af arven, der overstiger 308.800 kr. (2021), som nærmeste familie arver.
Boet skal betale 25% i tillægsafgift af arven til yderligere arvinger. Afgiften på 15% bliver fratrukket arven, før de 25% beregnes.

Arveafgift arveforskud

Hvis du giver et arveforskud til børn, stedbørn eller børnebørn, betragtes det som en gave, og det er omfattet af gaveafgiftsreglerne, og der skal derfor betales 15% i gaveafgift af arveforskud til staten af den del af beløbet, der overstiger den afgiftsfrie grænse på 68.700 kr. (2021). Når du giver et arveforskud, der overstiger beløbet, skal du, senest 1. maj det efterfølgende år, indsende en gaveafgiftsanmeldelse til SKAT. Derefter vil modtageren af arveforskuddet blive beskattet med de 15%, af den del der overstiger den afgiftsfrie grænse.

Arveafgift ægtefælle

Det er kun, når du eller din ægtefælle vil give hinanden et arveforskud eller en gave, at det kan gøres afgiftsfrit. Derfor vil der ikke komme arveafgift, når du giver din ægtefælle en gave eller et arveforskud.

Arveafgift samlever

Hvis du og din samlevende ønsker at sikre hinanden, hvis en af jer skulle blive alene, skal I være opmærksomme på, at det kræver et udvidet samlevertestamente. Som samlevende arver man nemlig ikke efter hinanden, selvom det er en udbredt misforståelse, at man kan arve efter hinanden efter to års samliv. Den udbredte misforståelse kan hænge sammen med, at din pension kan gå til din samlever, efter I har boet sammen i to år, inden det skulle ske, at du eller din partner går bort.

Når samlevende, der har oprettet et testamente, arver efter hinanden, skal der ikke betales arveafgift til staten.

Arveafgift børn, arveafgift børnebørn

Børn og børnebørn hører faktisk under den samme kategori, når det kommer til arveafgift. Begge skal nemlig betale 15% til staten i arveafgift, når de arver efter dig.

Arveafgift bundfradrag

Når der skal betales arveafgift, er der heldigvis et beløb, man kan trække fra først, og som man ikke skal betale arveafgift af. Der er nemlig et bundfradrag, der udgør 308.800 kr. (2021). Så hvis dine to børn for eksempel arver 1 million kr. efter dig, bliver bundfradraget (de 308.800 kr.) fratrukket, før de skal betale arveafgiften på 15%.

Arveafgift sommerhus

Der er en særlig skattepraksis, 15 procentreglen, der gør det muligt for dig at skatteoptimere arv ved at give dit barn din bolig. Reglen åbner nemlig op for, at dine børn kan slippe noget billigere, når de skal betale arveafgift. Når du laver en familiehandel, er det nemlig muligt at sælge til en lavere pris end ved almindelig frihandel.

Derfor kan det være en god idé at give sommerhuset til børnene, såfremt du altså ikke har behov for at kunne låne i sommerhuset, for at leve godt i din tid som pensionist. Det vil kunne hjælpe dig med at lade mest muligt af arven gå til dine børn.

I praksis vil det være muligt for dig at sælge sommerhuset til børnene til en pris, der ligger 15% under den offentlige vurdering, uden at det udløser en arveafgift – dog med undtagelse af helt særlige tilfælde.

Derudover må du og din ægtefælle hver give jeres børn 68.700 kr. (2021) i gave, og I har også mulighed for at låne jeres børn penge rente- og afdragsfrit.
Så med den lavere købspris, 0 kr. i rente, afdragsfrihed og kontante gaver der kan bruges til at afskrive gælden, kan dine eller jeres børn overtage sommerhuset, eller en anden type bolig for den sags skyld, til en meget fordelagtig pris.

Hvis du derimod ikke sælger sommerhuset eller huset på de lempelige vilkår, vil dine børn komme til at blive arvebeskattet af husets værdi. Så hvis sommerhusets værdi er 1,5 million kr., vil det udløse en arveafgift (boafgift) på 225.000 kr.

Hvis du vælger at overdrage sommerhuset til dine børn, skal du være opmærksom på, at du skal have oprettet et gældsbrev på den del af kontantprisen, som dine børn ikke kan betale, når det overdrages. Af gældsbrevet må det ikke fremgå, at gælden bliver nedskrevet med det afgiftsfrie beløb hvert år, da det i så fald vil blive betragtet som en gave, og det vil medføre at dine børn skal betale gaveafgift af hele beløbet.

Undgå arveafgift (også kaldet boafgift)

Vil du gerne undgå den høje arveafgift, kan afgiftsfrie gaver være en god idé. Definitionen af en gave er en formueoverførsel uden modydelse. Altså er det gavmildhed, der er ligger til grund for gaven.

Vær opmærksom på at afgiftsfrie gaver og arveforskud ikke er det samme, da arveforskuddet, som det fremgår af navnet, er et forskud på arven, og derfor skal beløbet modregnes, når arven udbetales ved givers død.

Du kan give afgiftsfrie gaver til børn, børnebørn, oldebørn, stedbørn, samlevende (hvis I har haft fælles bopæl de sidste 2 år før modtagelsen af gaven), forældre og visse plejebørn.
Vil du gerne give gaver til andre end de listede personer, vil gaven blive indkomstbeskattet.

Det kan være relevant for dig at give afgiftsfrie gaver, for at imødegå boafgiften. Med afgiftsfrie gaver vil du som forælder kunne give dine børn 68.700 kr. (2021) hver om året.

Arveret advokat

Arveret kan være meget kompliceret, især når det gælder overdragelse af ejendom. Der er mange aspekter, der skal være helt styr på, for at du kan være sikker på, at du stiller dine børn eller andre bedst muligt. Derfor er det altid en god idé, at du rådfører dig med en advokat, der ved, hvad der er værd at vide om arveret.

Hos MP Advokater kan vi hjælpe dig med at finde frem til den bedste løsning for dig, når det kommer til arv og testamenter. Du er meget velkommen til at kontakte os, så vi sammen kan finde ud af, hvad du har brug for i netop din situation.