Ægtepagter

MP Advokater ApS rådgiver i forbindelse med udarbejdelse af ægtepagter.

Vores rådgivning omfatter blandt andet:

  • Afdækning af ønsker
  • Afdækning af mulighederne for at regulere formueforholdene via ægtepagt
  • Udarbejdelse af ægtepagt
  • Underskrifter og tinglysning af ægtepagt

Ansvarlig(e) medarbejder(e)

Anne Grethe Malbek
Advokat (H)

agm@mpadvokater.dk

Mads Petersen
Advokat (H), Indehaver

mp@mpadvokater.dk

Book et formøde

På formødet gennemgår vi din problemstilling og hvilken rådgivning, samt hvilke af vores ydelser du har behov for. Vi giver dig herefter et økonomisk overblik ud fra dine behov og dine ønsker.

Book formøde nu

Indholdsfortegnelse:


Ægtepagt

Der kan opstå mange spørgsmål i forbindelse med oprettelse af en ægtepagt. Man kan være i tvivl om, hvad en ægtepagt er, om man behøver en, hvornår en ægtepagt skal indgås med mere.

Noget af det vigtigste at forholde sig til ved en ægtepagt er, at det er en fordel at få den lavet, inden man bliver gift. Selvom man ved en vielse automatisk får formuefællesskab skal man huske, at dette ikke gælder pensioner, med mindre man får lavet en særlig ordning om dette i sin ægtepagt. Man skal også overveje, om man vil lade alt være delingsformue, eller om man kun vil lade dele blive delingsformue. Det kan virke som en stor mundfuld at skulle sætte sig ind i alle de ting, man skal tænke over vedrørende en ægtepagt. For at blive lidt klogere på emnet, kan du læse vores artikel omkring ægtepagter herunder.

Hos MP Advokater kan vi hjælpe jer med at få lavet en ægtepagt, der passer til præcis jeres behov. Har I brug for at få lavet en ægtepagt, så kontakt os endelig, så hjælper vi jer med at få styr på det hele.

Hvad er en ægtepagt?

En ægtepagt om særeje er en skriftlig aftale mellem ægtefæller. Når man laver en ægtepagt, vil det betyde, at der ikke er formuefællesskab i ægteskabet, hvilket er den almindelige regel. Dvs. gifter man sig, og gør man ingenting, så er der formuefællesskab i ægteskabet, da formuefællesskab automatisk træder i kraft, når man bliver gift.

Formuefællesskab, betyder at man som ægtefæller skal dele formues, hvis man bliver separeret, skilt eller hvis den ene ægtefælle går bort.

Hvis man ikke ønsker at dele sin formue, kan man vælge enten helt eller delvist at ophæve denne betingelse ved at få lavet en ægtepagt om særeje.

Når man får lavet en ægtepagt, kræver det enighed mellem de to parter. Man kan altså ikke bare få lavet en ægtepagt, hvis det kun er den ene part, der ønsker det.

Hvis begge parter synes, at det er mest rimeligt, at man deler alt i ægteskabet, inkl. det man selv havde med ind i ægteskabet, behøver man ikke foretage sig noget. Så vil den almindelige regel om formuefællesskab træde i kraft sammen med ægteskabet. Man skal dog være opmærksom på, at pensionsordninger ikke er omfattet af den almindelige regel om formuefællesskab. Pensionsopsparinger kan omfatte højere beløb, så hvis man også ønsker at dele pensionsopsparinger, skal man få lavet en ægtepagt om deling af pensioner.

Hvem behøver en ægtepagt?

Hvis ingen af ægtefællerne har hverken positiv eller negativ formue, sparer nogenlunde lige meget op til pension og ikke regner med at arve betydelige beløb, kan man roligt holde sig til formuefællesskabet/delingsformue.

Hvis man ikke sparer lige meget op til pension, fordi den ene part måske tjener mere end den anden, men man alligevel anser pensionsopsparing for at være et fælles anliggende, bør man overveje en ægtepagt om deling af pensioner.

Hvis man har en vis formue, er det forståeligt, hvis man ikke er helt begejstret for at skulle dele denne med sin ægtefælle i tilfælde af skilsmisse, hvis ægtefællen ikke har opsparing men derimod en negativ formue. Derfor er det en god idé, at man får snakket om en ægtepagt, inden man skal giftes, selvom det ikke ligefrem er det mest romantiske.

Selvom man op til brylluppet svæver rundt på en lyserød sky, bliver man nødt til at forholde sig til statistikken. Ifølge Danmarks Statistik: https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-valg/vielser-og-skilsmisser/skilsmisser var skilsmisseprocenten i Danmark på 35,38% i 2019, så der er altså en vis risiko for, at hvedebrødsdagene ikke varer evigt. Derfor er det vigtigt, at man forholder sig til, om der skal indgås en ægtepagt.

Hvis der er stor forskel på formuerne ved ægteskabets indgåelse, er det endnu vigtigere, at man får talt om, om der skal laves en ægtepagt eller ej. En ægtepagt kan være en måde at sikre sig selv på i tilfælde af en eventuel skilsmisse, men den kan også gardere en mod deling, hvis ægtefællen dør. Har man en positiv formue eller kun en smule gæld, og har den kommende ægtefælle en negativ formue, kan det have store økonomiske konsekvenser, hvis ikke der er oprettet en ægtepagt om særeje og ægtefællen går bort.

Selvom man ikke kommer til at hæfte for selve ægtefællens gæld, skal man alligevel aflevere penge til den afdødes dødsbo. På den måde kan op til halvdelen af ens formuen i givet fald tilfalde den afdøde ægtefælles kreditorer.

I tilfælde af at det er ægtefællen med det største beløb i banken, der går bort først, kan man omvendt også bruge en ægtepagt kombineret med et personligt arveafkald fra ægtefællen, der har et minus i banken, og derved kan man minimere det beløb, der ellers ville gå til kreditorer, hvorved eventuelle børn arver et større beløb.

En ægtepagt kan også være med til at fordele arven mellem børnene. Eksempelvis hvis man er i en situation, hvor der ud over ens egne børn også er et (sær-)barn, som man gerne vil begrænse arven til, kan det være en god løsning at få lavet en ægtepagt kombineret med et testamente.

Hvornår skal en ægtepagt indgås?

En ægtepagt kan både laves før og efter, man bliver gift, så uanset om den laves før eller efter, man er blevet gift, vil ægtepagten være gældende.

Man skal dog huske på, at det kan være nemmere at få lavet en ægtepagt, før man bliver gift. Hvis man har snakket om at lave en ægtepagt, før man gifter sig, men ikke får det gjort, kan man risikere, at den ene part skifter mening efter brylluppet, og ikke vil lave en ægtepagt alligevel. For at få lavet en ægtepagt skal i begge to være enige om det, så hvis man vil sikre sig bedst muligt, og man ønsker at få lavet en ægtepagt, anbefales det, at få den lavet før, man bliver gift.

Tinglysning af ægtepagt

For at en ægtepagt er gyldig, skal den registreres i det offentlige tinglysningssystem. Det betyder, at ægtepagten skal underskrives af begge parter (ægtefæller), og derpå tinglyses. Hvis en ægtepagt ikke er tinglyst, vil man være tvunget til fortsat at have delingsformue/formuefællesskab, hvilket medfører, at hvis man efterfølgende bliver separeret, skilt eller den ene ægtefælle afgår ved døden, skal formuerne deles, selvom dette måske ikke er, hvad man ønsker.

For at kunne tinglyse en ægtepagt, skal man bruge sit personnummer og et NemID. Hvis der er en af ægtefællerne, der eksempelvis er fra udlandet og ikke har dette, skal man bruge en tinglysningsfuldmagt, for at få ægtepagten tinglyst og gjort gyldig.

Når en ægtepagt skal tinglyses, udløser det en tinglysningsafgift på 1.750 kr. (prisoplysning gældende for år 2020). Tinglysningsafgiften er en statslig afgift, som skal betales i forbindelse med anmeldelse af et dokument til tinglysning. Tinglysningsafgiften er obligatorisk, og den vil altid blive opkrævet ved enhver form for tinglysning. Der vil typisk gå omkring to uger, før en tinglysning er færdigbehandlet ved Tinglysningsretten.

Ægtepagt og særeje

Hvis man ønsker, at der skal gælde særeje i ægteskabet, anbefaler vi, at ægtepagten udarbejdes, underskrives og tinglyses, inden man bliver gift. På den måde sikres man, at der er taget stilling til formueordningen i ægteskabet, og at der ikke pludselig opstår uenighed.

Såfremt man har fået lavet en ægtepagt, og man vælger at skifte navn, når man bliver gift, vil dette ikke være et problem i forhold til ægtepagten. I en ægtepagt er begge parter nemlig angivet med CPR-nummer, og derfor kan man roligt bruge det navn, man har på tidspunktet før brylluppet.

Der findes flere former for særeje, men den mest udbredte form for særeje er rent eller fuldstændigt særeje, hvilket vil sige, at særejet omfatter alle ens nuværende ejendele samt fremtidige erhvervelser. Når man benytter sig af rent særeje, vil der ikke opstå tvivl om hvilke genstande, bankkonti med mere, der omfattes af ægtepagten, da man med denne særejeform ved, at alt er omfattet af ægtepagten om særeje.

Man kan også udforme særejet, så det kommer til at omfatte alt det, man ejer ved indgåelsen af ægteskabet men ikke fremtidige erhvervelser. På den måde vil fremtidige erhvervelser fortsat være fælleseje/delingsformue. Typisk opretter man også særeje om arv og gaver, man modtager under ægteskabet. Hvis man vælger særeje om alt man ejer i dag, kan man altså komme til at beholde den formue, man hver især har opbygget, inden man blev gift (eller som man modtager i arv fra forældre, hvis der laves særeje om arv og gaver), hvorimod man deler den formue, man har opbygget i fællesskab i ægteskabet.

Hvis man ikke ønsker, at særejet skal omfatte alt, er en anden mulighed, at man aftaler særeje om bestemte genstande eller beløb. På den måde kan man begrænse særejet til kun at omfatte bestemte genstande eller beløb. En genstand vil for eksempel kunne være en virksomhed, arvestykker, ejendom eller lignende. Hvis disse genstande gøres til særeje, vil man kunne have resten som fælleseje. Man kan også begrænse særejet til et bestemt beløb. Hvis et bestemt beløb gøres til særeje, skal dette beløbe ikke deles i tilfælde af skilsmisse. Denne form for særeje kaldes sumsæreje. Eksempelvis kan man gøre 150.000 kr. til særeje, mens resten skal være delingsformue. I dette tilfælde skal resten af parternes formuer deles, fordi særejet kun omfatter det aftalte beløb på 150.000, og ikke parternes øvrige formue.

En anden mulighed er brøkdelssæreje. Ved denne særejeform, kan man gøre en bestemt brøkdel til særeje. F.eks. ½ (50%) af en ægtefælles formue. Hvis den ene ægtefælle eksempelvis får brøkdelssæreje på ½ (50%) af sin formue, vil den resterende ½ (50%) være delingsformue. Hvis parterne skal skilles, vil den ½ (50%) af formuen, der er delingsformue skulle deles ligeligt mellem de to ægtefæller. Brøkdelssæreje kan dog også omfatte et aktiv – for eksempel kan man ved oprettelse af ægtepagt bestemme, at ½ af et hus eller en bil skal være særeje. Når man vælger, at en brøkdel skal være særeje, skal man også vælge, hvilken type særeje det skal være. Den brøkdel, som er særeje kan både være fuldstændigt særeje såvel som kombinationssæreje.

Brøkdelssæreje ved ”oprindelig sammenblanding” er, hvis man køber et aktiv, og man betaler aktivet med midler fra to formuearter, så tilhører aktivet den formueart, som betalingen stammer fra. Det vil sige, at hvis et aktiv købes for både særeje og delingsformue, bliver aktivet brøkdelssæreje. Eksempelvis hvis den totale købesum er på 100.000, og 70% heraf er betalt med særejemidler og de resterende 30 % er betalt fra delingsformuen, er aktivet 70% særeje og 30% delingsformue.

Særeje om arv eller gave kan laves, hvis man modtager arv eller gave fra et familiemedlem, som man ønsker skal blive i familien, og altså ikke skal gå til ens ægtefælle, hvis man skulle blive skilt, eller hvis man skulle gå bort. Personen, der giver gaven, eller som man arver fra, kan selv vælge at gøre det til særeje ved for eksempel at oprette et testamente, men ægtefæller kan også selv bestemme at al arv, eller alle gaver der modtages, skal være særeje ved at oprette en ægtepagt.

Vælger man at oprette en ægtepagt om kombinationssæreje (ægtefællebegunstigende kombinationssæreje), betyder det, at ens ejendele er særeje ved en skilsmisse (man beholder hver især sine ejendele), men at den førstafdødes særeje ikke skal være særeje i tilfælde af dødsfald. Det vil sige, at hvis den ene ægtefælle går bort, vil førstafdødes ejendele blive delingsformue, og den tilbageværende (længstlevende) ægtefælles ejendele vil forblive fuldstændigt særeje, og skal derfor ikke indgå i den afdøde ægtefælles dødsbo.

Hvis man vælger denne løsning, vil det betyde, at man tilgodeser hinanden som ægtefæller frem for at tilgodese øvrige arvinger i tilfælde af dødsfald. De typiske grunde til at vælge at få lavet en ægtepagt om kombinationssæreje er, hvis ægtefællerne gerne vil sikre hinanden, hvis den ene skulle gå bort, eller hvis den ene ægtefælle har en større formue end den anden, og ægtefællerne ikke ønsker at dele deres formue, hvis de skulle blive skilt.

Den mildeste form for særeje, man kan oprette, er skilsmissesæreje. Skilsmissesæreje er særeje ved tilfælde at skilsmisse eller separation, men delingsformue ved tilfælde af dødsfald.

Et af de forhold man også skal tage stilling til ved oprettelse af ægtepagt om særeje, er særejets varighed. Man kan vælge, at man vil have særejet til at gælde hele ægteskabets levetid, at særejet skal være tidsbegrænset (for eksempel at det ophører efter 10 års ægteskab), eller man kan vælge en gradvis nedskrivning (aftrapningssæreje) af særejets værdi over en årrække, så man nærmer sig fuldstændigt formuefællesskab (delingsformue). Aftrapningssærejet (er en kombination af brøkdelssæreje og tidsbegrænset særeje), og minder om brøkdelssæreje men det oprettes med procenter, der nedtrappes over en årrække. Ved aftrapningssæreje kan man for eksempel vælge at lade 75% af formuen være særeje de første 10 år, og bestemme at der derefter skal gælde særeje for 50% af formuen, indtil ægteskabet har varet i 15 år. Når de 15 år er gået, kan man lade formuen blive fælleseje.

Virksomhed som særeje

Ligesom dine andre aktiver, vil din virksomhed også blive fælleseje ved ægteskabets indgåelse. Hvis du lader din virksomhed indgå som fælleseje, risikerer du, at din ægtefælle skal have halvdelen af virksomheden i tilfælde af separation eller skilsmisse. Dette kan i værste fald true hele virksomhedens eksistens. En løsning på dette kan være, at man får oprettet en ægtepagt om særeje. Man kan oprette virksomhed som særeje på flere måder.

I virksomheder er der ofte bundet store beløb. Derfor kan der ved virksomhed som særeje i tilfælde af separation eller skilsmisse være stor forskel på de beløb, man som ægtefæller hver især står tilbage med. Derfor er det vigtigt at man, samtidig med oprettelse af særeje for virksomheden, tænker på at sikre den anden part. Man kan f.eks. sikre den anden part, ved at give særeje i familiens bolig, eller man kan oprette en pensionsopsparing som kompensation for særejet af virksomheden.

Hvis virksomheden drives sammen med andre, er det også vigtigt at diskutere særejet med de andre ejere. I anparts- eller aktieselskaber kan man indføre et krav i ejeraftalen om, at samtlige ejere skal have en ægtepagt om særeje for virksomheden, så man kan undgå, at virksomhedens eksistens trues i tilfælde af en af ejernes skilsmisse, hvor man (virksomheden) skal skaffe kontanter til en ejers tidligere ægtefælle.

Ægtepagt og pension

Når man indgår ægteskab, skal alt det, som man ejer ved ægteskabets indgåelse og alt det, som man erhverver i fremtiden som udgangspunkt deles, hvis formuefællesskabet ophører. Dette gælder dog ikke for pensioner, der som udgangspunkt følger med ud af ægteskabet.

Om din pension skal deles ved ophør af formuefællesskabet afhænger af, om det er en rimelig eller en ikke rimelig pension. Hvis man har en rimelig pension, kan den udtages. Det vil sige, at alle rimelige pensioner ikke skal deles, men udtages forlods (på forhånd) af bodelingen. Hvis man i stedet har en urimelig pension, skal værdien af denne indgå i opgørelsen i forbindelse med ophør af formuefællesskabet.

En rimelig pension er en pension, der svarer til, hvad der er almindeligt og sædvanligt i forhold til job, uddannelse, løn og opsparingsforløb.

Som udgangspunkt bliver en pension anset som rimelig, hvis man har en obligatorisk aftale gennem sin arbejdsgiver.

Har man ikke en obligatorisk ordning, ses der blandt andet på, om der er tale om en passende indbetalingsprocent. Om en indbetalingsprocent er passende vurderes ud fra, om den er større end det, som andre normalt indbetaler inden for det samme uddannelse- og arbejdsmæssige område.

Rimelighedsvurderingen vil også kunne være afhængig af ægtefællens pensionsopsparing. På den måde kan man altså også udtage ikke rimelige pensioner, hvis værdien heraf ikke overskrider ægtefællens rimelige pension.

Hvis begge ægtefæller har en rimelig pension, kan hver ægtefælle udtage den i forbindelse med et ophør af formuefællesskabet.

Hvis man bliver urimeligt stillet efter en skilsmisse, er der mulighed for kompensation.

Loven giver mulighed for, at man kan forlange kompensation i 3 tilfælde, hvis man bliver urimeligt stillet efter skilsmisse. De 3 tilfælde er i tilfælde af en: urimelig pensions-indbetaling, fælleskabskompensation og ringe stillet efter et langt ægteskab. Hvis du mener, at du er berettiget til kompensation, er det en god idé at tage kontakt til en advokat.

Urimelig pensionsindbetaling omfatter det tilfælde, at en pensionsordning ikke er rimelig, men har karakter af en ekstra opsparing hos den ene ægtefælle. Hvis din situation er omfattet af bestemmelsen, vil ikke-ejer ægtefællen i dette tilfælde kunne forlange at blive godtgjort for værdien af den urimelige pensionsindbetaling.

Fælleskabskompensation, kan komme på tale i tilfælde, hvor den ene ægtefælle under ægteskabet har sparet mindre op til pension end sædvanligt, eksempelvis på grund af deltidsarbejde eller orlov af hensyn til familien, eller arbejdsmarkedstilknytningen er helt eller delvist stillet i bero som følge af den anden ægtefælles arbejde i udlandet eller arbejdsskift. Hvis ens pension således som følge af fravær fra arbejdsmarkedet af hensyn til familien eller den anden ægtefælle er mindre end den ellers ville have været, og ens situation er omfattet af bestemmelse, kan man forlange at blive kompenseret.
Skyldes den manglende pensionsopsparing arbejdsløshed eller egen sygdom, kan der dog ikke kræves kompensation.

Ringe stillet efter et langt ægteskab, omfatter langvarige ægteskaber. For at være omfattet af bestemmelsen kræves det blandt andet, at ægteskabet har varet i mere end 15 år. Der skal være stor forskel på ægtefællernes pensionsopsparinger, og der må ikke være andre forhold, der taler imod en kompensation. Herudover må den ægtefælle, som skal yde kompensation ikke være insolvent. I sådanne tilfælde kan den ringest stillede ægtefælle forlange kompensation.

Hvis man som ægtefæller gerne vil dele sine pensioner, er man nødt til at aftale det ved at lave en ægtepagt, hvor man aftaler en anderledes fordeling, end loven lægger op til. Man kan ved ægtepagt, aftale at deling af værdien af en alders-, kapital eller ratepension, skal indgå i delingen af fællesboet ved separation eller skilsmisse. Det er således typen af pensionsopsparing, der afgør hvilken type deling, man kan vælge.

Mange har livrentepensioner, da der er skattemæssige fordele ved disse. Disse er det ikke tilladt at dele, og de kan derfor ikke gøres til delingsformue. Derfor skal man være opmærksom på, hvilken pensionsordning man hver især har, da det ikke er muligt at dele en livrentepension, selvom man har lavet en ægtepagt om pensioner.

Hvis man alligevel ønsker, at en livrentepension skal indgå i delingen, kan man vælge at lave en ægtepagt om deling af den overskydende kapital- og ratepension. Hvis man gør det, er det sådan set ikke livrentepensionen, der deles, men livrenten indgår i beregningen af hvordan kapital- og ratepensionen deles.

Hvis den ene ægtefælle for eksempel har en kapitalpension på 1,5 mio. kr., mens den anden har en livrente på 700.000 kr., vil livrenten indgå i beregningen, og det er så kun den del af kapitalpensionen, der overstiger 700.000, der skal deles. Begge parter får således hver 1,1 mio. kr., hvis man ønsker at lade livrentepensionen indgå i beregningen. Det kan være brugbart at dele pensionerne på denne måde, hvis den part, der har en livrentepension også er den, der har den mindste pensionsopsparing. Man kan også bruge denne delingsform, hvis begge parter har en livrentepension, og den ene part har en kapital- eller ratepension, der overstiger forskellen mellem de to livrentepensioner. Man kan dog ikke bruge delingsformen, hvis begge parter har livrentepension som den eneste pensionsopsparing.

Hvis man ikke kan nå frem til den ønskede deling ved oprettelse af en af ovenstående ægtepagter, kan man oprette en ægtepagt om særeje, som kompensation for den anden parts pensionsopsparing.

Siden 2007 har man skulle oprette en ægtepagt, hvis pensionsopsparinger skal deles mellem ægtefæller ved skilsmisse, da alders-, kapital- og ratepensioner ikke er delingsformue. Førnævnte pensionsopsparinger tilhører altså kun den person, der har foretaget opsparingen, og hvis navn den står i. Man skal derfor oprette en ægtepagt om deling af pensioner, hvis man ønsker at dele pensioner. Dette er især relevant, hvis ingen af ægtefællerne ønsker, at den ene part skal være ringere stillet i tilfælde af skilsmisse, eller hvis begge parter indbetaler til pension i den ene ægtefælles navn.

Særeje og gæld

Formuefællesskab betyder ikke, at man ved ægteskabets indgåelse får fælles formue. I ægteskabet er der særråden og særhæften. Særråden betyder, at man som udgangspunkt kun må råde over de aktiver, man selv ejer. De aktiver man derimod ejer sammen med sin ægtefælle, råder man over i fællesskab. Særhæften betyder, at man som hovedregel kun hæfter for sin egen gæld, men ikke for sin ægtefælles gæld. Dog er gæld til SKAT en undtagelse. Dette omfatter dog kun gæld til SKAT, der er oparbejdet i det år, man bliver gift samt senere.

Som udgangspunkt har ægtefælles kreditorer ikke mulighed for at rette krav mod den anden ægtefælle, hvis man har fælleseje. Dog kan det stadig være en god idé, at man opretter en ægtepagt om særeje, da man i tilfælde af skilsmisse samt ved ægtefællens eller ens egen død skal aflevere halvdelen af sin formue til sin ægtefælle eller ægtefællens bo. Man kan på denne måde komme til at aflevere en del af ens formue til ægtefællens kreditorer. Derfor er det en god idé, at man opretter særeje i ægteskabet, hvis ens ægtefælle har meget gæld.

Ophævelse af ægtepagt

En ægtepagt ophæves ved, at der bliver oprettet en ny ægtepagt, (der annullerer den tidligere indgåede ægtepagt). Hvis man eksempelvis ønsker at ophæve en ægtepagt om særeje, skal der laves en ny ægtepagt om formuefællesskab i stedet for. Man kan ikke blot ”annullere” en ægtepagt, men man laver derimod en ny ægtepagt, der bestemmer, at der skal gælde formuefællesskab i ægteskabet fremover. Dette gælder, uanset om der er tale om en ægtepagt med fuldstændigt særeje eller en ægtepagt med kombinationssæreje.

For at en ægtepagt kan ophæves kræver det, at begge parter er enige om det, uanset om aftalen kun giver rettigheder eller forpligtelser til den ene part, fordi den nye aftale (ægtepagt) også skal underskrives af begge parter. Derudover er det også et krav at den nye aftale (ægtepagt) skal tinglyses, for at være gyldig og ophæve den tidligere ægtepagt.