Bofællesskab

MP Advokater ApS rådgiver i forbindelse med stiftelse af bofællesskaber.

Vores rådgivning omfatter blandt andet:

• Afdækning af ønsker
• Aftaler med banken
• Etableringsmuligheder herunder
  • Sameje
  • Boliginteressentselskab
  • Andelsboliger
  • Forening
  • Fond
  • Kapitalselskab
• Vedtægter
• Gennemgang af aftale med banken

Ansvarlig(e) medarbejder(e)

Indholdsfortegnelse:

• Stiftelsen af bofællesskab
• Stiftelsens 4 faser
• Værdisæt i bofællesskab
• Etablering af bofællesskab
• Banker og bofællesskaber
• Vedtægter i bofællesskab

Stiftelsen af bofællesskab

Mads Petersen har stået bag stiftelsen af mange fællesskaber, hvor personer bor sammen på forskellige måder.

Mange ser juraen som en stopklods for realiseringen af et bofællesskab, men det må aldrig være realiteten. Juraen skal tænkes som en kasse fuld af værktøjer, og det vanskelige er at finde det optimale værktøj til at løse opgaven.

MP Advokater tilbyder et gratis formøde tidligt i processen, så det spæde bofællesskab kan ledes i den rigtige retning.

Stiftelsens 4 faser

Stiftelsen af et bofællesskab opdeles traditionelt i 4 forbundne faser:

• Vision om at leve sammen, og skabelsen af et fælles værdisæt
• Formel organisering ift.: Økonomi, lovgivning og det sociale
• Relationer og følelsen af fællesskab
• Den fysiske base etableres.

Faserne er ikke låste men realiseres løbende. Det er dog vores anbefaling, at der skal bruges meget tid på skabelsen af et fælles værdisæt, for herved er erfaringen, at der spares meget tid senere. Samtidig med fase 1 er det vigtigt at afklare gruppens økonomiske forventninger og formåen. Ligeledes skal man overveje, hvor stor den indledende stiftergruppe skal være, da gruppen kan være både for stor og for lille. Generelt er det sværere at blive enig om en fælles vision, hvis man er for mange.

Værdisæt i bofællesskab

Skabelsen af et fælles værdisæt eller en vision for fremtiden er ikke det samme som etablering af faste vedtægter for den juridiske struktur. Værdisættet er tænkt som et dynamisk dokument, der løbende kan tilrettes, mens vedtægterne for den juridiske struktur skal været et fast bærende element, som alene skal ændres undtagelsesvis. Der er således tale om to forskellige dokumenter med forskellige formål og indhold.

Etablering af bofællesskab

Juridisk kan et fællesskab af boliger etableres på utallige måder og kombineres på endnu flere måder.

De normale begreber og strukturer er sameje, boliginteressentskab, andelsboliger, forening eller en fond. Ligeledes kan man stifte et kapitalselskab f.eks. A/S eller ApS, som ejer boligerne, der herefter lejer ud til selskabets ejere.

Ovenstående opregning er ikke udtømmende men eksempler på former, som herudover kan kombineres.

Bag valget af den rigtige struktur ligger mange overvejelser, men i realiteten er det oftest således, at boligfællesskabernes struktur og organisering fastsættes ud fra drøftelser med bank eller sparekasse, for de har oftest en holdning til strukturen, hvis der skal lånes penge.

Banker og bofællesskaber

Da banker generelt er tilbageholdende med at låne penge ud til boligfællesskaber, er det vigtigt indledningsvis at spørge banken, om de foretrækker en bestemt struktur, og om der er forskel i belåningsmulighederne. Det er dog vigtigt altid at starte med en forventningsafstemning mellem gruppens deltagere og herefter med banken. Vi har desværre set flere eksempler på, at banken ikke vil låne penge til boligfællesskaber, da det er ”for bøvlet” for banken.

Dermed er det i realiteten oftest bankerne, der bestemmer strukturen for boligfællesselskaberne, hvorfor det også er vigtigt, at man har visioner og vedtægter skilt ad. For korte og ”sædvanlige” vedtægter gør bankerne trygge, mens lange og atypiske vedtægter kan gøre bankerne utrygge.

Når der er sket denne forventningsafstemning mellem deltagerne i stiftelsesgruppen, og man har haft den indledende forventningsafstemning anbefales det, at der tages kontakt til en advokat.

Vedtægter i bofællesskab

I forbindelse med udfærdigelse af vedtægter uanset struktur, er der en lang række standardbestemmelser, som f.eks. afholdelse af generalforsamling, der sjældent skaber de store diskussioner. Der er også bestemmelser, som skal overvejes grundigt, og som er sprængfarlige for bofælleskabets videre liv. Det kan f.eks. være:

• Hvordan hæfter man for den fællesgæld
• Hvordan optages nye medlemmer
• Hvordan fastsættes værdien ved udtræden
• Hvordan ledes bofællesskabet?

Samlet er der mange overvejelser i forbindelse med stiftelse af et fællesskab af boliger, men juraen må på intet tidspunkt være en stopklods for etablering og udvikling af disse fællesskaber. Derfor er det vigtigt, at stiftergruppen tidligt tager fat i de relevante rådgivere herunder bank og advokat.